Johannes Møllehave har gennem generationer været elsket af danskerne som bl.a. præst, forkynder, foredragsholder, sangskriver, forfatter og underholder.Han er manden, der kan gøre det abstrakte konkret og det svære forståeligt. Og han er manden, der kan tale om selv de tungeste emner, så vi kan holde ud at høre om dem.I MØLLEHAVE - JAGTEN PÅ LYSET OG KÆRLIGHEDEN går Ole Sønnichsen tæt på historien om Johannes Møllehave og de mange roller han har spillet som en af Danmarks vigtigste kulturpersonligheder de seneste 50 år. Bogen vender blikket ind mod Møllehave og trænger om bag den hurtigsnakkende og citatelskende præst. Det sker gennem hjælp fra hans forfatterskab, samtaler med Møllehave selv og interviews med over 40 centrale personer omkring ham.